Erfaren Front-End udvikler

LOCATION

DK - Aalborg

EMPLOYMENT TYPE

Full-time

START DATE

As soon as possible

APPLICATION DEADLINE

We process applications on a continuous basis

APPLY HERE

Sorry, but we've already found a new colleague for this role

Maybe you are the perfect fit for another position?

Go to Career Site

Erfaren Front-End udvikler

Er du en talentfuld og engageret front-end udvikler, der ønsker at arbejde med en bred .NET-baseret teknologi-stack primært i Blazor.NET? Kunne du tænke dig at blive en del af en ung og stabil virksomhed, der arbejder målrettet med vedvarende energi?

Vi mangler den næste dygtige kollega i vores Asset Operations team. Teamet består af 7 dygtige .NET udviklere, og vi udvikler systemer fra bunden med fokus på automatisering af alt fra prognosering af vindmøller til fjernstyring af Power to X anlæg for at balancere elnettet på tværs af Europa.

Vi er frontløbere for den grønne energiomstilling.

Som en ambitiøs aktør på det internationale marked for elektricitet- og gashandel, ejet af Norlys og Eurowind Energy A/S, er vores ambition klar: Vi går målrettet efter at blive et af Europas førende handelsselskaber inden for energi, solcelleanlæg, vindmøller og Power to X. Vi vil skabe morgendagens grønne energihandelsplatform, som håndterer vedvarende energi effektivt i hele Europa.

Dette er din mulighed for at blive en del af et skarpt team, og nogle opgaver der ikke er helt normal for en Front-end developer - Vi skal nemlig ikke bare lave en webshop! Faktisk arbejder vi primært med interne platforme, som vores kollegaer skal bruge til at administrere og automatisere deres hverdag. Det betyder, at du kan sætte dit præg på brugerfladerne, og du altid kan vende dit forslag med de kollegaer, der skal bruge løsningen – De sidder sandsynligvis ved siden af dig!

I vores åbne kultur blander vi IT og forretning og opbygger teams ud fra mennesker og udfordringer. Vi giver dig og dine kolleger frihed til at handle og skabe resultater. Vi søger ikke programmører – vi søger udviklere! For os betyder det, at du er med som ekspert i hele processen, og du forstår hvorfor vi skal bruge dine løsninger, for hos os er der ingen der giver dig en udførlig spiseseddel med hvad der skal laves.

Vi har et stærkt og kompetent team med forskellig baggrund og høj tillid til hinanden. Vi elsker vores arbejde, vi er passioneret omkring domænet og vi leverer unikke løsninger, bygget fra bunden med .NET i Azure, i tæt samarbejde med forretningen.

Anders Borup

Head of Power-to-X Solutions

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Samarbejde med forskellige afdelinger for at forstå deres behov og krav fra et forretningsmæssigt perspektiv.
  • Udvikling af brugbare brugerflader til automatisering, overvågning og administration af vindmøller, store solcelleanlæg og Power to X anlæg.
  • Udvikling af kundeportal til interaktion og minimering af support og spørgsmål fra erhvervskunder, herunder vores ejere, Eurowind.

Vi skal bruge din ekspertviden

I teamet er det tydeligt, at vi mangler front-end kompetencer. Vi er eksperter i backend og domænet, vi har opbygget mange kompetencer i Blazor, og med din erfaring vil vi sammen skabe bedre løsninger. Du kommer derfor til at sidde med et centralt ansvar for at sætte standarden for brugerfladerne.

Du har følgende kvalifikationer

  • Du er en erfaren front-end udvikler, som vil vokse i rollen.
  • Du har stærke evner i Blazor.NET, eller et andet relevant sprog som f.eks. Vue eller React.
  • Du er flydende i engelsk, både skriftligt og mundtligt.
  • Du har interesse i backend (REST API, .NET, SQL) og villighed til at lære og arbejde med backend-udvikling.

Grib chancen!

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV til os via nedenstående link hurtigst muligt. Vi ansætter kloge hoveder løbende og er klar til at investere i dig og din fremtid.

Har du spørgsmål, så kontakt teamets leder, Anders Borup.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Want to know more?

Feel free to reach out if you have any questions about this opportunity

Anders Borup

Anders Borup

Head of Power-to-X Solutions